Kosttilskud er således omfattet af de generelle mærkningsregler, reglerne for tilsætningsstoffer, reglerne for nye fødevarer og fødevareingredienser, reglerne for egenkontrol og reglerne for anprisning.
Lægemidler kan ikke være kosttilskud.
Det betyder, at produkter, der falder ind under lægemiddeldefinitionen, ikke kan markedsføres som kosttilskud. Lægemidler er ifølge lægemiddellovens § 1:
”varer, som er bestemt til at tilføres mennesker eller dyr for at forebygge, erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom, sygdomssymptomer og smerter eller for at påvirke legemsfunktioner.”
Krav til virksomheder, som markedsfører sportsprodukter
Virksomheder, der markedsfører sportsprodukter, skal være registreret eller godkendt, jf. autorisationsbekendtgørelsen. Ud over den almindelige egenkontrol skal virksomheden udføre særlig kontrol af tilsatte næringsstoffer, jf. tilsætningsstofbekendtgørelsen.
Særligt for kreatin gælder:
Produkterne skal mærkes med:
• at den anbefalede dosering ikke bør overskrides uden forudgående aftale med læge
• at produkterne kun er beregnet til brug ved kortvarige dynamiske discipliner.
Der skal fortsat ske en anmeldelse (registrering) af alle nye produkter til Fødevarestyrelsen, jf. tilsætningsstofbekendtgørelsens §21
Det danske marked
Vi har således et ganske velreguleret kosttilskuds marked i Danmark - og man finder umiddelbart relativt få ulovlige kosttilskud solgt direkte fra danske butikker. Problemet opstår alligevel, da brugerne benytter udenlandske hjemmesider eller hjemmesider, som er skrevet i dansk tekst, men i virkeligheden er organiseret i et land i det Caribiske Øhav eller tilsvarende lande, hvor dansk lov ikke er gældende (sagen overgives her til de lokale myndigheder). Disse kosttilskud er dog naturligvis stadig ulovlige at indføre i Danmark.