Dopingkontrol i fitnesscentre

Anti Doping Danmark udfører dopingkontrol i alle centre tilknyttet Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO), Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI), Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) samt andre private kommercielle fitnesscentre i Danmark med en kontrolaftale.
Anti Doping Danmarks kontrollanter kommer altid uanmeldt i centret
Det er kontrollanterne, der bestemmer, hvem der udtages til kontrol, dette inkluderer også instruktører og ansatte i centret
Selve dopingkontrollen gennemføres efter samme procedurer som i eliteidrætten
Det er centret (evt. brancheforeningen) alene, der bestemmer sanktionen over for medlemmer, der testes positive for forbudte stoffer. Anti Doping Danmark udfører udelukkende dopingkontrollen 
Pr. 1. februar 2011 er prisen kr. 11.200 om året, for at have en kontrolaftale med Anti Doping Danmark. Såfremt man har en positiv prøve, skal denne bekræftes af laboratoriet hvilket koster kr. 1.685 pr. prøve.
En kontrolaftale indeholder 2 besøg årligt, hvor der hver gang tages 2 prøver. Altså får man årligt 4 prøver i alt. Ønsker man flere kontrolbesøg eller flere prøver betales disse særskilt.
Udover kontrolbesøg indeholder en kontrolaftale oplysningsmateriale i form af plakater og foldere m.m. samt mulighed for råd og vejledning fra Anti Doping Danmark i tilfælde af mistanke om dopingbrug blandt medlemmer og personale eller positive dopingsager. 


Sådan foregår en dopingkontrol 

Læs mere om den nye mærkningsordning 

Tilmelding til kontrolaftale
01.03.2013
 
 
Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20  tel. 4326 2550  info@antidoping.dk