Sanktionerne i forbindelse med en dopingkontrol i et motion- og fitnesscenter, der er medlem af DIF eller DGI/DFIF/DDS.
Danmarks Idræts-Forbund, DGI, DFIF, DDS følger den strafferamme, som er fastsat i WADA's Anti-Doping Code, og reglerne gælder derfor alle idrætsudøvere i Danmark.
Straffen for doping er udelukkelse fra alle trænings- og konkurrenceaktiviteter samt et hvilket som helst ulønnet eller lønnet hverv inden for Danmarks Idræts-Forbund, medlemsorganisationer og foreninger.
Den generelle strafferamme er:
- 2 års udelukkelse for første overtrædelse
- Udelukkelse for bestandig ved gentagelsestilfælde
I øvrigt henvises til artikel 1 i de nationale antidopingregler samt Dopingreglement for bredde- og motionsidrætsudøvere (også kaldet Motionsdopingreglementet) under Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Dansk Firmaidræts Forbund (DFIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og De Danske Skytteforeninger (DDS).