Lovtekst mærkningsordning

Bemærkninger til Lov nr. 430 af 29/05/2008
Ifølge bemærkningerne til Lov nr. 430 gælder lovbestemmelserne ikke følgende centre:

§ 9 a finder ikke anvendelse på de faciliteter, der er placeret i eksisterende idrætsanlæg og på arbejdspladser samt på uddannelsesinstitutioner. Det samme gælder faciliteter på hoteller samt på hospitaler og andre behandlingsinstitutioner i sundhedssektoren, som heller ikke er tilgængelige for alle.

§ 9 a gælder heller ikke i forhold til de foreningsbaserede motions- og fitnesscentre, som drives af idrætsorganisationer som Danmarks Idræts-Forbund eller Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Det skyldes, at sådanne centre ikke omfattes af lovens § 9 om frivillige samarbejdsaftaler i »andre idrætsmiljøer«, men omfattes af den obligatoriske bestemmelse om dopingkontrol og -sanktioner i lovens § 8. Anti Doping Danmark kan således udføre dopingkontrol i alle foreningsbaserede motions- og fitnesscentre på lige fod med almindelige idrætsklubber under idrættens organisationer.
09.03.2009
 
 
Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20  tel. 4326 2550  info@antidoping.dk