Idrætsudøverens rettigheder og pligter

En gennemgang af hvad der sker fra, at du har underskrevet indkaldelsen og indtil du har afgivet prøven.
Efter at du er indkaldt til dopingkontrol, er det din pligt at afgive en dopingprøve. Hvis du nægter eller på anden måde forsøger at undgå kontrollen, vil dette blive tolket på samme måde som en positiv prøve.

Fra indkaldelsen, til dopingkontrollen er afsluttet, vil en Anti Doping Danmark-udpeget dopingkontrollant/eskorte holde dig under konstant opsyn. Eskorten er en Anti-Doping Danmark autoriseret person, som bistår dopingkontrollanten med at udføre en række opgaver under dopingkontrollen.

Du har ret til at tage en personlig ledsager med ved kontrollen. Hvis du har spørgsmål vedrørende kontrollen, har du ret til at få information om, hvad kontrollen indebærer. Før du skal afgive selve dopingprøven, kan dopingkontrollanten afgøre, om du skal have mulighed for at deltage i interview med medierne, medvirke i sejrsceremoni, eller lignende ting.
09.03.2009
 
 
Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20  tel. 4326 2550  info@antidoping.dk