Advarsel mod Jack3D

09-11-2011
Fødevarestyrelsen advarer mod stoffet 1,3-dimethylamylamin, som bl.a. findes i kosttilskuddet Jack3D.

Stoffet 1,3-dimethylamylamin, der også markedsføres under navne såsom methylhexaneamine, dimethylpentylamine, pentylamine og Geranamine, er i udlandet mistænkt for at have givet alvorlige skadevirkninger hos unge mænd. Der har været tale om akutte alvorlige effekter på hjertet samt i ét tilfælde hjerneblødning. Samtidig indtagelse af koffein kan forstærke effekten af 1,3-dimethylamylamin. Stoffet er endnu ikke fuldstændigt undersøgt.

Stoffet er fundet i kosttilskud, som sælges fra udenlandske hjemmesider, men som markedsføres på dansk. Hjemmesiderne er tilsyneladende registrerede i udlandet, og derfor er de ikke underlagt de danske myndigheders kontrol. Det drejer sig bl.a. om produkterne;

  • Jack3D
  • Oxyelite Pro
  • BSN Endoburn NT
  • 1.M.R. Powder

Det er ADD's indtryk, at især produktet Jack3D er udbredt i Danmark. Fødevarestyrelsen advarer mod produkterne og opfordrer alle, der har købt produkterne, til at kassere dem.

1,3-dimethylamylamin er på Dopinglisten, og er forbudt ved konkurrence. Her finder du Dopinglisten

Af Malene Radmer Johannisson
 
 
Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20  tel. 4326 2550  info@antidoping.dk