ADD samler Europa til debat om motionsdoping

03-11-2011
D. 19.-20. marts 2012 samler Anti Doping Danmark politikere og beslutningstagere fra Europa i Bella Centret

D. 19. og 20. marts 2012 samler Anti Doping Danmark og de fire partnere på projektet ’Strategy for Stopping Steroids’ politikere og beslutningstagere i relevante myndigheder fra hele Europa i Bella Centret for at diskutere mulige løsninger på udfordringen med misbrug af dopingstoffer i fitnesscentre og de kriminelle miljøer

Anti Doping Danmark er ansvarlig for projektet ’Strategy for Stopping Steroids’, som belyser den nuværende indsats på alle relevante områder af motionsdoping-problematikken - fra trafficking af dopingstoffer til behandling af steroidmisbrugere - i de fem deltagende lande; Danmark, Holland, Sverige, Polen og Cypern.

Projektet afrundes med konferencen ’Sportvision2012’ i Bella Centret d. 19.-20. marts 2012 under overskriften: Fitness doping.
”Misbrug af dopingstoffer, i særdeleshed anabole steroider, er et internationalt problem. Vi i Danmark har arbejdet målrettet med motionsdoping-området i nogle år. Det samme gør sig gældende for bl.a. Sverige og Holland. På den baggrund har vi fået nogle gode og brugbare erfaringer, som vi meget gerne vil præsentere og dele med de andre EU-lande for at løfte den generelle europæiske indsats på området et niveau op. Derfor vil vi med udgangspunkt i de indsamlede data fra de fem lande invitere eksperter, som kan give gode råd og generelle anbefalinger i forhold til at arbejde konkret med området. Vi glæder os meget til at samle både europæiske politikere og beslutningstagere i Bella Centret’, siger Lone Hansen, direktør i Anti Doping Danmark.

Konferencen Sportvision2012 afvikles i samarbejde med Kulturministeriet, International Sport and Culture Association (ISCA) og Idrættens Fællesråd (DIF, DGI og DFIF) som en del af det danske EU-formandskab. Se mere om Sportvision2012 her: www.sportvision2012.eu

’Strategy for Stopping Steroids’ er økonomisk støttet af Europa Kommissionen.

Projektet laves i et samarbejde mellem:
• Anti Doping Danmark
• Doping Autoriteit (Hollands nationale antidoping-organisation)
• STAD (Stockholm förebygger alkohol- och drogproblem)
• CyADA (Cyperns nationale antidoping-organisation)
• Polish Institute of Sport

For mere information kontakt:
Lone Hansen, Direktør i Anti Doping Danmark, tlf.: 4326 2527 eller mobil: 6038 2527

 


 

 
 
Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20  tel. 4326 2550  info@antidoping.dk